Legends of Wrestling II
7. maj 2003 - Af: Anmelder Carsten Skov Teisen

Kort og hårdt:
Hvis du er til den særlige amerikanske show-'sport', som går under navnet wrestling, så har du et ganske udmærket spil i Legends of Wrestling II. Tilhører du imidlertid den gruppe, der undrende ser til, når tusindvis af højtråbende amerikanere hylder deres wrestling-helte, så er det en god ide at finde et andet spil.

Nu må jeg hellere fra starten sige det som det er: Jeg er ikke specielt vild med amerikansk fribrydning. De dér hårdtpumpede muskelbundter, med fantasifulde dragter og hårpragt og et ego på størrelse med solsystemet aftvinger ikke just respekt for de sportslige præstationer. Men der er måske alligevel et forsonligt element i den fantasi-/pseudosport, der fascinerer et forbavsende antal amerikanere? Der er måske ét eller andet, der kan fascinere en dansk PlayStation 2-gamer, når han smider Legends of Wrestling II fra Acclaim i sin konsol?

Opdateret grafik
Den grafiske præsentation er ikke voldsomt forandret siden forgængeren, om end brydernes ansigtsudtryk, kropsbygning og dragter er noget mere detaljerede. Acclaim har valgt at satse på en samtidig og identisk udgivelse til GameCube, PlayStation 2 og Xbox, hvilket skulle sikre, at spilleren får den samme animation, de samme ansigter, den samme grad af realisme i slag og combos.

Til gengæld skiller II'eren sig ud med hensyn til antallet af brydere. Hele 22 nye bryder fra WWF er det blevet til - og der er selvfølgelig stadig plads til navne som Andre the Giant, Hacksaw Jim Duggan og ikke mindst Hulk Hogan. Herudover kan man designe sin egen bryder, ned til detaljer som farver på kampdragten - og omfanget af svulmende overarme.

Når det kommer til kernen, selve brydekampene, står det desværre ikke så flot til. Animationen af bryderne er langsom og kejtet. Så selv om man forsøger at udføre en finurlig combo, ser det langt fra sejt ud i ringen. Et timing meter viser, hvornår man skal sætte ind med slag, kast, combos osv. Sammen med figurernes traditionelle health meters er skærmbilledet dermed fyldt godt op, så i situationer, hvor man f.eks. er man oppe mod flere modstandere samtidig, kan det være svært at overskue begivenhederne. Skulle man forfalde til at anvende det samme kast hele tiden, så trækker det fra i pointgivningen, så lidt udfordring er der da rent sportsligt.

Det kan være svært at skelne mellem game modes i Legends of Wrestling II med betegnelser som six- og eight-man elimination, cage, battle royal, ladder, table match samt three- og four-way dances. Dertil kommer tag team tournament mode og ikke mindst en career mode, hvor man følger sin bryder fra de første, underbetalte fights i skumle arenaer til den ultimative stjernestatus. Den såkaldte storyline består dog mestendels i udveksling den vildt overdrevne bragesnak, som hører wrestling-'sporten' til. Efter at have haft spillet i sin konsol er man på nippet til at savne et spil om en lystfisker og hans termoflaske med replay i langsom gengivelse.

Lyd som forventet
I sportsspil slår jeg gerne - som noget af det første - underlægningsmusikken fra. Med Legends of Wrestling II ville det imidlertid gøre den i forvejen syrede stemning endnu mere mærkelig. Det er i hvert fald svært at forestille sig en fribryderkamp, hvor man kun hører publikums begejstring og i øvrigt lyden af slag, spark og lyden af en tung, tung bryder, der rammer kanvassen efter et dramatisk kast. Opbygningen af dramaet omkring kampene ville heller ikke helt være den samme, hvis man ikke fik understreget bryder indmarch til arenaen med fanfarer og alt, hvad dertil hører.

Normalt tager jeg mig ikke så meget af, hvad min kone mener om de spil, jeg fordriver tiden med. Men for en gangs skyld er jeg nok mere enig med hende end at jeg er i stand til at engagere mig i et forsvar for spillet. Hun kom ind i stuen på et tidspunkt, hvor jeg heftigt tamper i controlleren i et forsøg på at forsvare mig mod de to andre i en 'threesome'. Alle tre fribrydere var kravlet ud mellem tovene og havde fortsat kampen uden for ringen. Min kone så tavst på skærmen et øjeblik og derefter på mig, hvorefter hun rystede på hovedet og gik igen.

Legends of Wrestling II er som spil betragtet i grunden ganske velfungerende, men jeg tænder bare ikke på den 'sportsgren', som det handler om. Der vil dog sikkert være et marked blandt fans af wrestling, selvom spillet teknisk ikke lever op til dagens standard.