Kimball

PERSONEN
Har man sagt "Wrestling i Danmark", har man også sagt "Kimball". Kimball er ikke blot en af de mest erfarne wrestlere i Skandinavien, men mange mener også han er den dygtigste. Med en pinfall sejr over Asbjørn Riis, en respekt sejr over Cannonball Grizzly og en verbal sejr over Hella Joof (næsten), er Kimball en af de mest fuldendte wrestlere i Danmark.

STILEN
Myten om at ordentlige brød har små hjerner, gælder ikke i Kimballs tilfælde. For samtidig med at han er den mest hårdtslående wrestler i Danmark, og den mest sadistiske, er han muligvis også den mest kalkulerende og snu. Som den gamle ræv i gamet han efterhånden er, kender Kimball til alle de billige tricks i bogen, og han ved præcist hvordan han skal udnytte dem til fulde uden at skulle stå til ansvar for konsekvenserne.

UDSEENDET
Med en kampvægt på over 100 kilo er Kimball den mest massive wrestler i WDK, og en mur som kræver teknisk snilde og strategi at nedbryde. Derfor er Kimball den største udfordring for enhver wrestler i WDK. Hans røde farver understreger hans aggressive sind, og de røde farver har fulgt ham gennem hele hans karriere. Men hvor han engang var en landsmand, som kæmpede med dannebrog på sit tøj, er han med alderen blevet ondere og mere egocentreret, og kæmper derfor kun i tøj der repræsenterer ham - og KUN ham.