Begynder guide


Begynder guiden er en meget simpel og hurtig måde at komme i gang med at se wrestling på og giver dig den basale viden du har brug for, så du kan følge med og forstå idéen bag.

Pro wrestling, i dagligdags tale wrestling, er en blanding af underholdning og sport. Det betragtes som atletisk scenekunst med elementer af brydning og skuespil, og har rødder tilbage til 1800-tallet. Kampene består typisk af forskellige slag- og gribeteknikker, og det kræver intens specieltræning og ekstraordinær fysik.

Den bedste indgangsvinkel til wrestling er at se det som en god tv serie, hvor forskellige karakterer afgøre deres udstående med hinanden i ringen ved kamp. Det skyldes som regel at de ikke kan lide hinanden eller vil have den samme ting (oftest et præstigefyldt bælte). For det meste, er en af wrestlerne ”good guy” der er elsket af publikum (kaldt face) og hans modstander er ”bad guy” der er hadet af publikum; da han ofte snyder og bruger feje tricks (kaldt heel). Wrestling har mange fagudtryk og du finder de meste brugte under Ordbogen.

De fleste TV shows bliver oftest brugt som opbygning til de større månedlige PPV’s (Pay-per-view, Betalings tv). De meste kende er RAW og Smackdown som er brands hos WWE, deres nærmeste konkurrent er TNA som kører showet Impact wrestling. Udover de to store selskaber findes der en masse små amerikanske forbund og blandt de mest populære er ROH og CZW. Wrestling er dog ikke kun populær i USA, specielt Mexico og Japan er kendt for deres anderledes stilarter. Du kan finde mere om hvordan du ser wrestling under Wrestling på tv.

Hvor meget er ægte?
Resultaterne af kampene er forudbestemt og de fleste lange kamp sekvenser er planlagt før, men bliver oftest tilpasser under kampen. Dommeren er en del af denne proces i kampen og han fungerer ofte som formidler mellem wrestlerene i ringen og de personer der styrer(booker) showet bag kulisserne. Han kommunikerer til wrestlerene, hvis han får af vide at de skal afvige fra hvad der er planlagt. De greb og slag der udføres i ringen ser spektakulære ud men er meget farlige hvis de ikke udføres rigtigt. Derfor bør du ikke forsøge at efterligne, da det kan gå meget galt.

Hvorfor er wrestling interessant hvis det hele er aftalt?
Det interessante ved wrestling er at selvom konkurrence-delen er iscenesat, indeholder det visse dramatiske elementer som ikke kan opnås i boksning eller ultimate fighting. Selve karaktererne og deres personlighed er ofte meget mere interessante og hele opbygningen frem til kampen kan skræddersyes for at opnå maksimal spænding. Dette kan gøres via interviews og andre stærke virkemidler. Derudover er wrestling meget interaktiv og det er publikums reaktion der ofte afgør hvad der sker. Målet med en hver kamp og et hvert show er at begejstre og underholde publikum. Du vil aldrig opleve at føle dig snyd ved at hovedkampen på et 3-timers show bliver afgjort på knock-out i løbet af få sekunder.

Hvordan kan en almindelig wrestling så afgøres:
1. Pin fall, sker hvis en wrestler får sin modstander ned at ligge med begge skuldre på ringgulvet frit fra ringrebene. Det er ikke tilladt at bruge rebene til egen fordel eller tage fat i modstanderens tøj. Dommeren tjekker dette, og slår 3 gange i ringgulvet mens der tælles over wrestleren (1-2-3), hvis dette lykkedes har wrestleren vundet kampen. Dog kan disse ”Pin fall”-greb brydes hvis modstanderen løfter en af skuldrene eller gribe fat i et af ringens reb.
2. Submission, sker via et submission greb hvor en wrestler påfører sin modstander så meget smerte, at han er tvunget til at give op. Dette signaleres ved at klappe hånden(tappe) i ringgulvet hvis muligt.
3. Count out, sker hvis en eller begge wrestlere er udenfor ringen i mere end 10 sekunder, eller hvis en eller begge ikke kan stå op i løbet af 10 sekunder. Dommeren tjekker dette ved at tælle over wrestleren(1-2-3-4-5-6-7-8-9-10).
4. Diskvalifikation sker hvis dommeren opdager er der bliver brugt feje tricks, så som brug af ulovlige genstande som stole, eller hvis en tredje person blander sig i kampen. Derudover er det ulovlige at kvæle, prikke i øjne, og alle former for slag i skridtet, samt at fastholde greb i mere end 5 sekunder hvis modstanderen rør ringrebet. Angreb på dommeren kan også medføre diskvalifikation.

I praksis bliver reglerne tit brudt, uden at det fører noget med sig, da dommeren bliver distraheret og derfor ofte ikke ser, hvad der foregår bag hans ryg.
Der findes mange forskellige kamptyper. Lige fra de klassiske tag-team kampe til de brutale hell in a cell kamp, hvor alt er tilladt. Læs mere om de forksellige kamptyper under Wrestling kamptyper